
Vamdrup-Hjarup Pastorat - Sognepræst
Sognepræst i Vamdrup-Hjarup Pastorat, Kolding Provsti, Haderslev Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Vamdrup-Hjarup Pastorat, Kolding Provsti er ledig til besættelse den 1. september 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningen hjemmeside kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Vamdrup og Hjarup Sogne, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmesider: Link til sognets hjemmeside: Hjarup Kirke | Hjarup Kirke og Vamdrup Kirke | Vamdrup kirke
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Hjarup Byvej 7, 6580 Vamdrup. Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 5.392. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Anne Marie Kring Pedersen, Vamdrup Sogn
Telefon 40 31 17 58 ∙ E-mail: amkringpedersen@gmail.com
Kontaktoplysninger MR-formand Lars Vodder Lauridsen, Hjarup Sogn
Telefon 40 64 12 98 ∙ E-mail: lars.vodder@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Karina S. Dahlmann, Kolding Provsti
Telefon 76 31 23 00 ∙ E-mail: ksd@km.dk
Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen, v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:

At være storbypræst i Bulderby
I Hjarup og Vamdrup Pastorat får du muligheden for at være præst i to gode sogne, hvor det ene sogn er ca. 10 gange større end det andet. Det er to levende sogne med hver deres særpræg og fællesskab.
Du vil bo i en gammel idyllisk præstegård i den lille Bulderby-lignende landsby Hjarup. Men dog kun 7 km fra Kolding og kun 6 km fra E45 motorvejen.
I Hjarup kender man hinanden, og her er et godt foreningsliv. Her er der to børneklubber ved kirken, som vores gode KKM Marie står for, sammen med frivillige fra byen. Her er der sangaftener og foredrag – og gudstjeneste hver søndag.

I Vamdrup er der ligeledes gudstjeneste hver søndag. Her er også et højt aktivitetsniveau for både børn og voksne, med børneklubber, gospelkor, foredrag og onsdagscafe. I Vamdrup ligger plejehjemmet Elim, bostederne Horskær og Sydhjørnet, som præsterne har kontakt til.
I Vamdrup har du kontor (der er også hjemmekontor i præstegården) i den gamle præstebolig – hvor også organist, kirketjener, kordegn, KKM, kirkegårdsleder og pastoratets anden præst, Trine, har kontor.
At vi har kontorfællesskab sammen skaber et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel, humor og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Der er en åben og imødekommende omgangstone, og der er plads til både faglighed og et godt grin i det daglige samarbejde.
Vores fælles pauser prioriteres som en vigtig del af arbejdsdagen, her styrkes relationer og der skabes rum for både sparring og nærvær. Alt dette gør at Vamdrup og Hjarup kirker er et sted hvor vi støtter hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Når der i pastoratet er to præster, betyder det at præsterne fordeler opgaverne mellem sig, og man har prædiken fri i gennemsnit hver anden søndag. Øvrige helligdage fordeles, så begge præster oplever fridage både til jul og påske.
Hjarup og Vamdrup Pastorat giver mulighed for at være præst i to levende sogne, hvor forskellighed og fællesskab går hånd i hånd. Nu venter vi bare på dig…

LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Vamdrup | 2026-06-08 15:00:00
Ansøg på e-mail
Haderslev Stift
Vestergade 57
6580 Vamdrup
08-06-2026 15:00
Retur til søgning







